Ny-startet web-butik med 20 års erfaring

Vi leverer solide WordPress løsninger til bare 600 kroner i timen, og med 20 års erfaring, har vi en ballast, der sikrer dig det rigtige resultat.

1. august 2019Forfatter: Bo Dudek

Ny-startet web-butik med
20 års erfaring

Som nystartet web-butik – men dog med godt 20 års erfaring – vil det sikkert være smart at lave min første post på butikkens LinkedIn side efter alle kunstens regler med brug af de rigtige ord og i den rigtige rækkefølge – for herefter at hente en kop mokka og sidde at tælle likes og shares hele dagen.

Fristende at hoppe på? Måske, men jeg gør det ikke. Jeg har brug for at have hjertet med i det nye setup, og når hjertet er med, så gør det ikke så meget, at jeg har et par intetsigende ordrer mindre på blokken. Det er ok. Vi har ikke noget budget at nå, for vi har ikke dét fancy kontor med hæve-sænkeborde og kloge citater på væggen. Vi har ikke den store model af kaffe-bryggeren med 12 forskellige muligheder.

Vi har alene et virtuelt kontor, der samler vores kompetencer, vores drømme og vores lyst til at hjælpe vore nuværende og nye kunder med projekter indenfor web. Men hvad er det så vi kan? Hvad er det vi gør?

Formatet her er knapt så velegnet til de helt store punktopstillinger, men et par hurtige: – websites og webshops i WordPress og Shopify – nyhedsbreve i MailChimp og CampaignMonitor – integrationer til f.eks. CRM produkter o.lign. – 600 kroner i timen, en halv time ad gangen – rød telefon, når tingene virkelig brænder.

DEL gerne og få en pose god karma herfra :)

Få eksklusive tilbud på mail

Vi kommer ikke til at spamme dig – det lover vi. Men hvis vi keder os lidt og stykker et godt tilbud sammen, så kan du blive den første, der får det at vide.